Special tilbud til medlemmer af NTK-Amager Tennisklub: Boldopsamlings-service

Trænerne i NTK-Amager Tennisklub har reageret på mange medlemmers ønske angående effektiviteten af den private individuelle, gruppe eller holdtræning og kan herved nu tilbyde en tillægsydelse til træningen i form af ”bold opsamlere”. 

 
Turbo Træning Boldopsamling, Pris 199,- (excl. træner)

For dem for hvem hvert eneste minut af træningen tæller maksimalt, kan vi tilbyde et ”turbo boldopsamler team”. Hastigheden for at indsamle to fulde boldkurve er under 45 sekunder. Vær opmærksom på at under turbo boldopsamlingen kan opsamlere og bolde bevæge sig meget hurtigt rundt på banen – indsatsen er meget dynamisk – og vi anbefaler, at banen forlades umiddelbart efter hver træningsøvelse, når ”turbo boldopsamler teamet” er i aktion.


 
Budget Træning Boldopsamling, Pris 99,- (excl. træner)

For de spillere der accepterer længere ophold imellem hver træningsøvelse, kan vi tilbyde et meget økonomisk ”budget boldopsamler team”. Boldopsamlingshastigheden er ca. én fuld boldkurv på rundt 5 minutter. Som en bonus i ventetiden findes muligheden for at beundre boldkast direkte ned i boldkurven i mange forskellige variationer og nogle gange også fra meget imponerende distancer.

 


V.I.P. Træning Boldopsamling, Pris 9.999,- (excl. træner)

For dem hvis tennis spil er noget meget vigtigt og helt specielt – også selv om evnerne måske ikke helt matcher op med ambitionerne og egen følelse af perfektion. Eksklusivt kun for medlemmer i NTK-Amager Tennisklub har cheftræner Maciej æren af at kunne tilbyde den mest eksklusive træning i hele landet. Exceptionel træning hvor V.I.P. boldopsamling vil hjælpe til den ypperste træningsoplevelse faciliteret af Feodora Mathilde-Helena Komtesse af Rosenborg. Forvent ikke at Komtessen vil hjælpe særligt meget med boldopsamlingen – men træning med hende på banen vil med sikkerhed give følelsen af at være Wimbledon finalist. Din fornemmelse af storhed i dit tennisspil vil blive realiseret til fulde.