Sebastian har i uge 42 deltaget ved Ungdomsmesterskaberne i Hørsholm Rungsted Tennisklub.
Lørdag blev det til sølv i double i U14 sammen med Rasmus Hembo Mathiasen fra Esbjerg Tennisklub. Sebastian deltog også i single, hvor han blev besejret i kvartfinalen men først efter tre tætte sæt mod den senere vinder. Stort tillykke til Sebastian med medaljen og det virkelig flotte spil i singlekampene.

NTK-Amager var også repræsenteret i U12 damedouble, hvor Caroline-Mathilde og hendes makker Sofia Østergaard fra Allerød Tennisklub spillede sig frem til kvartfinalen, hvor også de måtte se sig besejret af de senere vindere. Godt kæmpet og dejligt vi har fået endnu en spiller, der kan repræsentere vores lille klub i så stor en turnering.