Standerhejsning søndag d. 28. april, kl. 13.00 hos NTK-Amager Tennisklub
Det er en fornøjelse at kunne invitere til start på Sommersæsonen 2019 på det nye tennisanlæg, der blev renoveret for 1 år siden af Tårnby kommune.
Der vil være standerhejsning med åbningstale, sang, god mad og højt humør.
Ligeledes vil anlægget blive åbnet for klubbens nuværende og kommende medlemmer.
Eftersom caféen ved hallen er lukket, vil NTK-Amager Tennisklub tilbyde bespisning fra en rigtig pølsevogn ved anlægget, hvor der vil være mulighed for at få flere varianter af pølser og en hotdog, så der er noget for enhver smag.
Der vil den første time ved spisningen være ”Happy Hour” på drikkevarer, med halv pris på øl og vand.
NTK-Amager vil gerne gøre åbningen af anlægget til en særlig dag, og vi håber at se rigtig mange fremmødte på anlægget, som vi glæder os til at tage imod.
På gensyn søndag den 28. april.
NTK-Amager Tennisklub, Ugandavej 105, 2770 Kastrup
Carsten Quistgaard, Formand