Der er over den seneste måned fundet nye klubmestre i fem rækker: Senior single (herrer og damer), herre double, mix double og junior u-18 kønsneutral.
Først afviklet var junior u-18 kønsneutral-finalen, hvor Nora slog Laura. Derefter var det Sebastian og Tobias, der i herre double slog Mathias og Filip på en skøn efterårsdag.
I mix double vandt Athena og Claus en velspillet finale over Shams og Jesper. Grundet en skade måtte Jesper desværre trække sig fra det spændende revanche-opgør i den efterfølgende herre-finale, hvor han skulle have mødet Claus. Dermed kan Claus kalde sig klubmester i herre single for fjerde gang.
Til gengæld kom både Athena og Shams i aktion igen, da de i årets sidste klubmesterskabsfinale skulle spille om dame single-titlen. Den blev vundet af Athena efter to tætte sæt.
Tak til alle, der har deltaget eller støttet op om arrangementet, og stort tillykke til alle de nye klubmestre!